fund & kuriosa

Fund og Kuriosa

Velkommen til "Fund og Kuriosa". Det er mig en glæde at præsentere resultatet efter mange års fornøjelse ved at samle. Jeg holder så meget af gamle ting med sjæl og historie. Og det bliver endnu smukkere sammen med det nyere danske/skandinaviske design med mere stramme linjer. 

At man så også genbruger og sparer penge, gør kun købet af gamle ting endnu mere tiltalende.

Jeg er endnu ikke færdig med at lægge varer på hylden, og bliver det formodentlig aldrig. Jeg vil gerne kunne tilbyde nye varer hele tiden.

Jeg har foreløbig en del porcelæn: Lyngby, Aluminia, Royal Copenhagen, Rörstrand, Gustavsberg, Egersund, Stavanger Flint mm. Antikt, retro eller "bare" smukke ting. Jeg er speciel fascineret af, hvor smukt det skandinaviske porcelæn/fajance fra 50' erne og 60'erne står sammen! Og det gamle Aluminia er noget helt for sig selv!

Jeg har også udbudt en del keramik. Mest fra Danmark, men også det øvrige Skandinavien, det tidligere Vest- og Østtyskland, hvor speciel fatlava glasuren er populær. Fra Danmark er det fra vore dygtige værksteder: Kähler, Knabstrup, Søholm, Michael Andersen, Bangholm, Schollert og mange flere. 

De øvrige "hylder" er tyndt belagte, men jeg er i fuld gang med at lægge på. Skulle der være noget specielt, du søger, er du meget velkommen til at sende mig en forespørgsel.

De bedste hilsner - og med ønsket om en god skattejagt